3.

Projektomfang

[TILBAGE]

3.6  Projekt 6 - Kvalitetskriterier

3.6.1   Opgavebeskrivelse
3.6.2   Idegrundlag
3.6.3   Målbeskrivelse
3.6.4   Organisering
3.6.5   Projektets faciliteter
3.6.6   Usikkerheder



3.6.1

[TOP
Opgavebeskrivelse

Ved enhver form for kvalitetskontrol er det afgørende at have et sæt faste normer at måle kvaliteten efter.

Disse normer kan være defineret af klassifikationsselskaber, myndigheder, ordregiver eller være nedfældet i interne standarder.

Normerne skal på en praktisk anvendelig måde give anvisninger på, hvornår arbejdsudførelsen er god nok, og hvornår en reparation er nødvendig, og hvordan den i givet fald skal foretages.

Det er i den forbindelse vigtigt at få skabt en balance mellem de teoretisk og praktisk opnåelige kvalitetskriterier.

Lige så væsentligt som kriterierne selv er det at opstille et sæt standarder for, hvorledes arbejdet skal forberedes og udføres, så der er størst mulig sandsynlighed for, at kvalitetskravene kan overholdes.

3.6.2

 [TOP]
Idegrundlag

Med udgangspunkt i det kronologiske arbejdsforløb fra design til slutprodukt vil arbejdet med opstillingen af kvalitetskriterierne blive opdelt i 6 delprojekter. Disse delprojekter vil bygge på resultaterne fra de øvrige projekter dvs.:

5.1  Designregler
5.2  Aluminiums reaktion på varmepåvirkning
5.3  Svejsning
5.4  Limning
5.5  Mekanisk sammenføjning
5.7  Levetidsproblematik.

De 6 delprojekter vil være:

3.6.2.1  Designfase

Allerede i designfasen er der mange ting, der kan gøres for at sikre et godt kvalitetsniveau.

Typisk handler det om at sikre gode adkomstforhold til alle dele af konstruktionen, minimere antallet af svejsninger og komplicerede konstruktioner, sørge for jævne forløb i materialetykkelser og undgå sammensvejsning af meget tykke plader, så varmespændinger minimeres etc.

Der vil blive opstillet en række eksempler på gode og dårlige designløsninger.

3.6.2.2  Arbejdsforberedelse

Der vil blive opstillet normer for korrekt arbejdsforberedelse herunder opstilling og optimering af arbejdsstillinger, forberedelse og tolerancer for svejsefuger, planlægning af svejserækkefølge, valg af svejseudstyr etc.

3.6.2.3  Arbejdsforhold

Der vil blive opstillet normer for arbejdsforhold herunder temperatur, fugtighed, vind etc.

3.6.2.4  Arbejdsudførelse

Der vil blive opstillet kriterier for arbejdsudførelsen ved svejsning, limning, mekanisk sammenføjning etc.

De opstillede kriterier vil blive sammenlignet med de tilsvarende kriterier fra udvalgte klassifikationsselskaber.

3.6.2.5  Kontrol af arbejdet

Der vil blive opstillet praktisk anvendelige kriterier for, hvornår arbejdsudførelsen er acceptabel, og hvornår reparation er nødvendig.

Disse kriterier vil bl.a. afhænge af konsekvenserne ved kollaps, en sandsyn-lighedsvurdering af risikoen for kollaps og de økonomiske konsekvenser ved øjeblikkelig kontra eventuel senere udbedring.

3.6.2.6  Organisation og personaleuddannelse

Der vil blive opstillet standarder for intern kvalitetskontrol og uddannelse af personale "på gulvet", på tegnestuer, i produktionsforberedelsen og i kontrolfunktioner.

3.6.3 

[TOP]
Målbeskrivelse

Projektets mål er at opstille praktisk anvendelige kvalitetskriterier for arbejdsudførelse og slutresultat ved aluminiumskonstruktioner samt at opstille regler for design, arbejdsforberedelse, arbejdsforhold, kontrol og personaleuddannelse til sikring af acceptabel kvalitet.

3.6.4 

[TOP]
Organisering

Projektet bemandes med udvalgte medarbejdere fra forskellige virksomheder med høj teknologisk viden og motivation.

Projektet ledes af KEH.

Bilcon deltager inden for områderne kvalitetsstyring, intern organisation og personaleuddannelse, pladskrav ved arbejdsprocesser etc.

FI og Migatronic bidrager med viden inden for svejseteknologi etc.

3.6.5

[TOP]
Projektets faciliteter

Bilcon råder over de nødvendige værkstedsfaciliteter, hvor arbejdskvalitetens afhængighed af pladsforhold, temperatur og fugtighed, opstillingstolerancer, svejseprocedurer m.m. kan testes.

FI råder over udstyr til kvalitetstestning af svejsninger og sammenføjninger.

3.6.6 

[TOP]
Usikkerheder

Der er ingen tvivl om, at opstilling af klare kvalitetskrav relateret til den aktuelle situation vil kunne føre til besparelser, idet det f.eks. ikke vil være nødvendigt at reparere svejsninger, der måske ikke er gode, men til gengæld er placeret i absolut ukritiske områder.

Desuden vil beskrivelsen af gode rutiner ved design pga. arbejdsforberedelse betyde et løft i kvalitetsniveauet, uden at det fordyrer konstruktionen.

Risikoen, for at projektet ikke vil kunne gennemføres med tilfredsstillende resultat, betragtes som yderst minimal, men projektet forudsætter dog, at de øvrige projekter også gennemføres.


[TOP]
[TILBAGE]