|
3.
|
Projektomfang
[TILBAGE]
|
| 3.5 |
Projekt 5 -
Mekanisk sammenføjning
Formålet med projektet er at udvikle metoder til mekanisk samling af store
aluminiumskonstruktioner til anvendelse i maritimt miljø.
Ved mekanisk sammenføjning forstås sammenføjning ved hjælp af nitter, bolte, skruer,
søm eller såkaldt mekaniske "interlocking eller snaplåse metoder.
|
3.5.1
[TOP] |
Opgavebeskrivelse
Projektet MEKANISK SAMMENFØJNING opdeles i følgende delprojekter, som har hver sin
karakteristiske problematik:
| - |
Nitning og boltning |
| - |
Skruer og søm |
| - |
Mekanisk interlocking |
| - |
Aluminium med andre
materialer |
Med udgangspunkt i eksisterende anvendelser og
foreliggende løsninger udvælges en række samlingsmetoder, materialer og
applikationsværktøjer til afprøvning.
Designværktøjer og beregningsmetoder undersøges og udvikles til anvendelse på store
komplicerede konstruktioner bestående af mange delkomponenter. Metoden til at udvikle
samlingen er at optimere på antallet af nødvendige skruer og søm. Generelt vil et øget
antal af samlingselementer være optimalt, fordi den samlede fastholdelse således kan
fordeles bedst muligt.
Nødvendige styrings- og applikationsværktøjer afprøves. Ud fra det til rådighed
værende budget fastlægges det mulige omfang af nødvendigt udviklingsarbejde vedrørende
applikationsværktøjer til store konstruktioner.
Langtidsholdbarheden og pålideligheden af de anvendte metoder undersøges. Realistiske
svigtkriterier og partialkoefficienter til design fastlægges.
Produktionsmetoder og hjælpematerialer, som anvendes i flyindustrien, undersøges for
anvendelighed og pålidelighed til samlinger af store alumini-umskonstruktioner.
Snaplåsmetoderne har store muligheder for anvendelse til samling af store
aluminiumskonstruktioner. Initiering og optimering af hurtige og pålidelige metoder har
et meget stort potentiale fremover.
Anvendelser, hvor fordelene er mest iøjnefaldende og optimale, prioriteres.
|
3.5.2
[TOP] |
Idegrundlag
Fordelene ved anvendelse af mekanisk sammenføjning til store alumi-niumskonstruktioner
er, at det er en simpel, pålidelig og let forståelig metode, som stort set kendes
overalt. Desuden er adskillelse og reparation relativ nem.
Ulemperne ved mekanisk sammenføjning, specielt nitning og boltning, er, at det ofte er
både den dyreste og tungeste samlingsmetode af alle de til rådighed værende metoder.
Desuden kan metoden være behæftet med korrosion, krybning og svært forudsigelige
udmattelsessvigt.
Den mest anvendte mekaniske sammenføjningsmetode er nitning og boltning, som anvendes
overalt på stort set alle materialer spændende fra titanium og komposit til træ og
tøj. Nitning og boltning er karakteristisk ved, at to eller flere strukturelle materialer
forbindes og holdes sammen med en eller flere gennemgående bolte eller nitter.
Skibsbygningsindustrien har forladt nitning for mange år siden, og boltning bruges kun
til sekundære samlinger. Flyindustrien udfolder store anstrengelser for at reducere
antallet af nitter og bolte til et minimum, da et flyskrogs fremstillingspris, uanset type
og materialer, er stort set proportionalt med antallet af anvendte nitter og bolte.
Skruer og søm er karakteristisk ved, at et element er samlet til den bærende struktur,
og at skrue eller søm stort set fastholdes i strukturen ved deformation og friktion
mellem skrue struktur. Metoden kræver mindre arbejde end nitter og bolte, men lider
ellers under de samme ulemper som boltesamlingen.
Mekanisk interlocking og snaplåse er en ny sammenføjningsmetode til
aluminiumsmaterialer. Udviklingsarbejdet skal her dreje sig mest om videnindsamling,
afprøvning og approbering, således at fordele og ulemper ved hver metode kan styre
initieringen og optimeringen af nye metoder.
Korrosion spiller en væsentlig rolle for alle samlingsmetoder til aluminiumstrukturer.
Aluminium er specielt vanskelig, fordi det optræder og anvendes i mange forskellige
legeringer. Desuden kan overfladerne have væsentlig forskellig opførsel fra
grundmaterialet i samme legering, ligesom overfladebehandlingen spiller en stor rolle.
Selv om korrosion normalt vil svække de fleste samlingsmetoder, kan samlingerne også
udformes således, at de selv ved meget kraftig korrosion bliver stærkere med tiden. Der
findes ingen dimensioneringsregler, som tager hensyn til indflydelse fra korrosion.
Specielt er indflydelsen på udmattel-sesstyrken af de hurtige samlinger et væsentligt og
kritisk punkt, som udviklingsarbejdet skal centreres omkring.
|
3.5.3
[TOP] |
Målbeskrivelse
Projektets mål er at udvikle strukturelle mekaniske samlingsmetoder til sammenføjning af
store aluminiumskonstruktioner til anvendelse i maritime miljøer. Metoderne sigter
primært på anvendelse til struktur og udrustning i en overbygning til et hurtigt og let
aluminiumsfartøj.
Eksisterende anvendelige mekaniske samlingsmetoder optimeres og nye hurtige metoder
afprøves og testes til approbationskrav.
Design-, produktions- og kontrolmetoder opstilles til at sikre tilstrækkelig holdbarhed
af de udviklede mekaniske samlingsmetoder.
Mekaniske metoder til interaktion og sikring af limede samlinger udvikles i samarbejde med
projekt LIMNING. Metoder, som anvender fuld eller delvis koldsvejsning, studeres i
samarbejde med projekt SVEJSNING.
Langtidsholdbarheden af boltesamlinger og øvrige friktionssamlinger klarlægges. For
aluminium er krybning, fretting og gnidning specielt aktuelt grundet
aluminiumsmaterialernes lave E-modul.
Pålideligheden af de anvendte samlingsmetoder og materialer undersøges ved
udmattelsesforsøg, som skal danne grundlag for realistiske partialkoefficienter til
design af alle ovennævnte samlingsmetoder.
Effekten af de sekundære brugerfordele, som anvendelsen af mekaniske samlingsmetoder kan
give i form af nedsat friktionsmodstand og mindre vedligehold, vurderes.
Produktivitet og økonomi sammenlignes med eksisterende samlingsmetoder.
Anvendelser, hvor fordelene ved anvendelsen af limmetoderne er mest iøjenfaldende og
optimale, prioriteres.
Til demonstration af de udviklede metoder fremstilles illustrative modeller af de bedst
egnede metoder og applikationer samt specielt udviklede detailud-formninger til sikring af
mest effektiv spændingsoverførsel.
|
3.5.4
[TOP] |
Organisering
Følgende virksomheder har givet tilsagn om deltagelse:
| - |
FI bliver projektleder |
| - |
MCI |
| - |
KEH |
Til sikring af udviklingsarbejdets kvalitet
nedsættes en styregruppe. Styregruppen mødes efter behov mindst én gang i kvartalet.
|
3.5.5
[TOP] |
Projektets
faciliteter
MCI råder over værksteder og produktionsfaciliteter med kontrolleret miljø samt en
medarbejderstab med praktisk indsigt i mekaniske samlingsmetoder.
FI råder over test- og måleudstyr samt en medarbejderstab med højt videnskabeligt
niveau samt indsigt i nødvendige udviklingsmetoder og værktøjer. Specielt
strain-gauge-teknik og udmattelsesudstyr er vigtigt for en realistisk og udbytterig
afvikling af projektet.
|
3.5.6
[TOP] |
Usikkerheder
Projektets gennemførelse og kvaliteten af udviklingsarbejdet sikres gennem deltagernes
erfaring med organisation og afvikling af tidligere gennemførte udviklingsprojekter med
og uden offentlig støtte.
|
|